Energimærke på boligen – hvad betyder det egentlig?

Skrevet af Thomas Hav

Når man køber, sælger eller renoverer en bolig, støder man næsten altid på begrebet energimærke. Men hvad fortæller energimærket egentlig, og hvor meget kan man bruge det til?

Thomas Hav forklarer her, hvordan energimærket fungerer, hvad bogstaverne betyder, og hvorfor det kan være et vigtigt værktøj, når man skal vurdere en boligs energiforbrug og forbedringsmuligheder.

Hvad er et energimærke?

Et energimærke er en vurdering af, hvor energieffektiv en bygning er. Boligen får en karakter fra A2020, A2015 og A2010 til B, C, D, E, F og G.

A-mærkerne bruges typisk til nyere og meget energieffektive boliger, mens ældre huse ofte ligger længere nede på skalaen. Energimærket beregnes blandt andet ud fra boligens isolering, vinduer, varmekilde, ventilation, varmtvandsinstallationer og størrelse.

Energimærket skal gøre det lettere for boligejere og købere at sammenligne bygningers energimæssige kvalitet.

Hvad betyder energimærket for varmeforbruget?

Energimærket siger noget om boligens forventede energiforbrug under standardiserede forudsætninger. Det faktiske forbrug kan dog være anderledes, fordi det afhænger af beboernes vaner, ønskede temperatur, antal personer i boligen og hvor meget varmt vand der bruges.

Thomas Hav anbefaler derfor, at man ser energimærket som et sammenligningsværktøj og en teknisk vurdering af boligen. Det bør læses sammen med de konkrete oplysninger om husets alder, vedligeholdelse og tidligere energiforbrug.

Hvad er forskellen på beregnet og faktisk forbrug?

I et energimærke beregnes forbruget ud fra faste standarder. Det gør det muligt at sammenligne boliger på en ensartet måde.

Det faktiske forbrug kan være både højere og lavere. En familie, der holder en høj temperatur og bruger meget varmt vand, vil typisk have et større forbrug end beregningen. Omvendt kan en bolig stå tom i perioder eller blive opvarmet mindre end normalt.

Derfor bør man altid undersøge tidligere varmeregninger, hvis man overvejer at købe en bolig.

Hvilke energiforbedringer kan betale sig?

Et energimærke indeholder ofte forslag til forbedringer. Det kan eksempelvis være:

• Efterisolering af loft eller ydervægge
• Udskiftning af ældre vinduer
• Forbedring af isoleringen omkring gulve
• Installation af varmepumpe
• Udskiftning af et gammelt varmeanlæg
• Solceller eller andre energitekniske løsninger
• Bedre ventilation og tætning af bygningen

Forslagene bør vurderes ud fra både pris, forventet besparelse, komfort og bygningens øvrige tilstand.

Thomas Hav anbefaler, at man ikke kun fokuserer på den hurtigste økonomiske tilbagebetaling. En energiforbedring kan også give mindre træk, bedre indeklima, højere komfort og en mere attraktiv bolig ved et senere salg.

Energimærke ved salg og udlejning

Ved salg af boliger skal der som udgangspunkt foreligge et gyldigt energimærke. Energimærket synliggør boligens energimæssige niveau og kan få betydning for købers vurdering af de fremtidige driftsudgifter.

For udlejere kan et godt energimærke også være en fordel, fordi lave varmeudgifter og et behageligt indeklima gør boligen mere attraktiv for lejere.

Thomas Havs råd om energimærker

Et energimærke bør ikke bare gemmes væk i salgsopstillingen. Det kan bruges aktivt som en plan for, hvordan boligen kan forbedres over tid.

Thomas Hav anbefaler, at man starter med at undersøge de største kilder til varmetab. Det kan være dårlig isolering, utætte vinduer, et ineffektivt varmeanlæg eller manglende lufttæthed. Når de vigtigste problemer er identificeret, kan man prioritere forbedringerne i den rigtige rækkefølge.

Et energimærke giver ikke alle svar alene, men det er et godt udgangspunkt for at forstå boligens energiforbrug og mulighederne for at gøre den mere energieffektiv.

Skrevet af Thomas Hav